Vi ved, at de voksnes trivsel og arbejdsglæde har en afsmittende effekt på det gode børneliv i institutionen, og derfor har vi hos os fokus på at skabe en god arbejdsplads. En af måderne, vi gør det på, er ved at være meget opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Vi har fire huskesætninger, som vi arbejder efter:
- Vi er opmærksomme på at have en anerkendende tilgang frem for en tilgang, der er problemfokuseret.
- Vi har en professionel uenighedskultur, hvor vi er enige om, at der er ok at være uenige.
- Vi arbejder med social kapital, hvor relationerne mellem personalet og ledelse/personale er i fokus med vægt på samarbejde og faglighed.
- Vi taler ud fra et fællesskab, en helhed og et fælles vi! Det er vigtigt for vores trivsel og arbejdsglæde, at vi kender og forstår vores kerneopgav, og at vi alle har blik for den fælles opgave og helheden samtidig med, at der er plads til forskellighed.
For at sikre et optimalt arbejdsmiljø har vi i vores TRIO udarbejdet et APV-skema, hvor hele personalegruppen er aktivt involveret. På den måde er vi kommet hele vejen rundt om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og vi har fået udarbejdet handleplaner, der hvor det er nødvendigt.